DATO: 26.08.2026
DØRE: 19.00
SHOW: 19.30
ARRANGØR: UnScene
PRIS:
50,-

𝐅𝐨𝐫𝐞𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐔𝐧𝐒𝐜𝐞𝐧𝐞 𝐀𝐫𝐭𝐢𝐬𝐭 𝐏𝐫æ𝐬𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫𝐞𝐫:
Showcase med Jon Brændsgaard Toft & Chris Ilkjaer

Jon Brændsgaard Toft:
Tag på en musikalsk rejse med Jon Brændsgaard Toft når han svinger guitaren og indtager scenen.
Jon har i mange år primært fungeret som trommeslager i forskellige sammenhænge, men er i 2023 sprunget ud som singer-songwriter, og har siden udgivet tre albums med egne sange.
Jon er meget nærværende og giver lytteren lyst til at fastholde opmærksomheden, når han lufter sine sange med malende og alligevel relaterbare tekster om alt fra nabokattens eventyr på plankeværket til kunstig intelligens og hans egen autismediagnose.
Musikalsk kommer trommeslageren op i Jon selvom han er udstyret med guitaren. Alskens skæve taktarter og rytmiske kuriositeter bliver luftet, så lytteren kommer aldrig til at kede sig.

Chris Ilkjaer:
Chris er nok mest kendt under pseudonymet Chris D. Wildcat, som er det navn han siden 2010 har udgivet 7 albums og 1 EP under.
Chris Ilkjaer fører denne aften lytteren ind i et privat rum, hvor kærlighed rimer på smerte. Det bliver historier fra den fjerne teenagetid, hvor det overordnede tema er HSC. Hvad disse bogstaver dækker over, vil stå lysende klart for publikum inden koncerten. Det kan dog røbes her, at det er titlen på en ny sang, der får premiere til dette arrangement.
Materialet vil indeholde et strejf af country, når Chris medbringer sin guitar.
På trods af det lidt triste tema, kan man forvente en positiv stemning, hvor der vil blive rig mulighed for at nynne med.
For Chris er ægthed vigtigere end kompleksitet.
”If it comes from the heart…”

𝐎𝐦 𝐔𝐧𝐒𝐜𝐞𝐧𝐞 𝐒𝐡𝐨𝐰𝐜𝐚𝐬𝐞𝐬 𝐩𝐚̊ 𝐒𝐜𝐞𝐧𝐞𝟕
UnScene arbejder for at styrke vækstlaget i dansk musik – ved at skabe ægte møder mellem artister og publikum.
Med vores showcases på Scene7 giver vi upcoming artister en scene, hvor de kan præsentere deres musik i professionelle rammer, opbygge erfaring og skabe relationer til både publikum og branche.
For dig som publikum er det en unik mulighed for at opleve morgendagens artister helt tæt på.
Her er fokus på nærvær, autenticitet og stærke liveoplevelser.

𝐊𝐨𝐦 𝐨𝐠 𝐨𝐩𝐥𝐞𝐯 𝐧𝐲 𝐦𝐮𝐬𝐢𝐤, 𝐬𝐭ø𝐭 𝐯æ𝐤𝐬𝐭𝐥𝐚𝐠𝐞𝐭 – 𝐨𝐠 𝐯æ𝐫 𝐦𝐞𝐝 𝐟𝐫𝐚 𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐞𝐧.

EVENTS

Kommende Events

16.05.2026   CONNECT FESTIVAL

16.05.2026

CONNECT FESTIVAL

Én dag med god musik, lækker mad og massere af aktiviteter både på scene7 og ude i kulturgården. Vi har bikset et spændende program sammen…

19.09.2026   UnScene præsenterer  ROCK-AFTEN

19.09.2026

UnScene præsenterer
ROCK-AFTEN

Gør dig klar til en vaskeægte ROCK-AFTEN, når South Of Sundays, Fusskalt og Pushing Daisy indtager scenen med hver deres bud på tung, melodisk og kompromisløs rock.

SÅDAN FÅR DU DIT EVENT I VORES KALENDER:

Tilføj Scene7 som medarrangør på dit facebook event

Send en mail til info@scene7.dk når dette er gjort
-så accepterer vi anmodningen og opretter eventet her på vores hjemmeside 🙂

DIN KULTUR-RAMME

OM

Scene7 er Hernings åbne kulturscene – et fleksibelt og levende rum for koncerter, teater, talks og events og samlingspunkt for byens kreative kræfter.

KONTAKT

Scene7
Nørregade 7B
7400 Herning

M: info@scene7.dk
T: +45 9359 4880